Illustrationer til historiske info-tavler 2014

På en tegneweekend i maj brugte elever fra Billedskolen historiske fotografier fra Blaakildegaard, Byhistorisk Samling og Arkiv som inspiration.


Fotografierne, der afspejler livet i perioden 1900-1920, er i elevernes værker blevet genoplivet, fortolket og fremstår nu som sort-hvide grafiske tegninger. Motiverne cirkler omkring landskaber, huse samt mennesker fra en anden tidsalder i områderne Sengeløse, Reerslev, Vridsløsemagle, Vadsby samt Soderup.

 

Et udvalg af tegningerne kan nu opleves som illustrationer på fem historiske info-skilte på den nye cykelring i Høje-Taastrup Kommune. På skiltene er tegningerne blevet samplet af en professionel grafiker og optræder nu som illustrationer til Kroppedal Museums historiske tekster om landbyerne. 

 

Alle elevernes tegninger blev desuden udstillet i Taastrup Vandtårn under Kul'tour-ugen 2014.

 

Deltagerne i tegneweekenden havde alderen 9 -18 år. Projektet blev undervist af Malene Hartmann, Gitte Bach, Bente Hansen og Berit Nørgaard.

 

 

Billedskolens elever tegner illustrationer til historiske info-tavler

Gå til fotoalbum
Gå til fotoalbum
Gå til fotoalbum
Gå til fotoalbum
Gå til fotoalbum
Gå til fotoalbum